Velkommen

Kære skønne sjæl,

Velkommen på min side – her finder du lidt om mig, hvad jeg laver – og hvorfor jeg laver det jeg gør.

Basics er at mit navn er Olivvia Duus og jeg er fra 1981, mor til to skønne drenge, gift med Morten og vi er bosat lidt udenfor Kolding.

Jeg har to grene jeg arbejder ud fra og de smelter sammen som maskulin og feminin energi – uddannelser indenfor logistik, administration og indkøb og så det spirituelle og en holistisk tilgang til livet – hvor der er en plads til hver af os og vi har alle en essens med en årsag til, hvorfor vi er her. Når man som jeg tror på at alt er energi, så er alting meget lettere at acceptere, og fordi vi ved hvorfor vi vibrerer i de forskellige frekvenser, vil vi også modtage fra disse samme frekvenser. For mig betyder det at den hårde maskuline verden sagtens kan navigeres i uden at give køb på sig selv, men samtidigt så har det også betydet, at min vej er ved at dreje ind mod en meget mere feminin energi. Der hvor jeg arbejder ud fra min essens og mit Human design, som er 6/2 Sacral Generator med et defineret instinkt – er det volapyk for dig? Det betyder bare groft set at den måde jeg arbejder og er i livet på, er meget styret af mit instinkt, eller min mavefornemmelse så at sige, og at når jeg er i flow, så generer det energi lidt som en ustoppelig dieselmotor – jeg får så at sige energi af at bruge energi. 

Min essens er at sprede lys til mine medmennesker, og derfor tilbyder jeg hjælp via Clearingsä og hjælp til selvhjælp med tapping (EFT/TFT), hvor jeg kan hjælpe dig med følelsesforløsning af traumer – og dermed kan du slippe for de smerter eller følelsesmæssige eller energetiske blokeringer du har og som spænder ben for det du gerne vil. Det er ikke en erstatning for lægehjælpen, men det er et supplement til, når du bøvler med følelser som sætter sig fysisk, og hvor det medicinske ikke er nok til at komme til bunds i årsagen til fx smerterne. Her kan jeg via spørgsmål til dit helbred og dine følelser spore mig ind på, hvor det er vi skal sætte ind for at forløse de traumer som har sat sig i din krop.

Min tilgang til Clearings og Tapping (EFT/TFT) bunder i at jeg selv har været meget hårdt ramt af stress – jeg har tidligere været sygemeldt med en stress belastnings reaktion i 3 år, og har været så langt nede at jeg kunne se mig selv blive til en kontanthjælpsmodtager som ikke ville komme ud f systemet, hvis ikke jeg gjorde noget drastisk og ikke konventionelt for at komme ud af det, da for mig hverken medicin, psykiater eller psykolog kunne hjælpe med at komme til bunds i hvorfor jeg havde det så skidt.

Clearings, EFT/TFT terapi og essentielle olier samt støtte fra min kære mand hjalp mig igennem mørket og finde min vej tilbage til livet, til glæden, til min familie og ikke mindst tilbage til arbejdsmarkedet og til et liv som absolut er værd at leve. Nu er jeg kommet så langt, at jeg gerne vil give videre – jeg vil gerne give hjælp videre ligesom jeg selv fik hjælp.

Desuden har jeg som barn og ung altid vidst at jeg var anderledes og stak lidt ud fra normen – jeg stillede (og stiller stadig) mange spørgsmål som jeg aldrig rigtig kunne få en tilfredsstillende forklaring på, om jeg nu ved hvorfor. Min spiritualitet var allerede dengang tydelig dog uden at jeg selv vidste det, og jeg manglede allerede dengang en kobling imellem den medicinske/biologiske/fysiske verden og den energetiske. Det er alt sammen faldet på plads, da jeg var på kursus i METAsundhed og fik en åbenbaring hvor alle brikker faldt på plads. Vild vild oplevelse som jeg er yderst taknemmelig for.

Så kære sjæl, når nu du er kommet hertil, så er der noget af min energi som taler ind i din – derfor er du her, og hold dig endelig ikke tilbage med spørgsmål – jeg er her for at hjælpe dig…