Portfolio

Energiarbejde og transformation

Her præsenteres en unik tilgang til transformation, hvor jeg kombinerer det bedste af EFT, TFT, TBT, healing, clearing og clairvoyance i mit energiarbejde.

I mine online sessioner sætter vi sammen rammen for et nærværende rum, hvor vi er tilstede i energien. Du vil opleve at transformation kan ske på ganske kort tid, og samtidigt være enormt opløftende samt frigivende af gamle traumer, blokeringer og overbevisninger med en øjeblikkelig og mærkbar ændring.

Hos mig vil du opleve, at energiarbejde ikke er afhængig af et fysisk møde – energi er uafhængigt af tid og sted og du vil derfor opleve, at der er lige så meget “hul igennem”, som hvis vi sad overfor hinanden i samme rum og andre gange bedre endnu – derfor fungerer mine online sessioner så godt, og fordelen giver dig en stor fleksibilitet og er lettere at få til at passe ind med dit øvrige liv..

Energi-clearings

I mine energi-clearings arbejder jeg med din karma og energi i nuværende situation, fra tidligere liv, fra familielinjer og det som ligger kodet i dit DNA. Jeg arbejder med fastlåst energi – der hvor du har energetiske blokeringer og bliver ved med at køre i ring, og møde de samme temaer igen og igen. Jeg ophæver gamle sjælskontrakter, karma-gæld, forpligtigelser og løfter, samt ophæver den tyngde, som du energetisk har pålagt dig ved psykiske angreb.

Jeg rydder op i den energi, som ikke er gavnlig for din essens og din udvikling. Jeg baner vejen for, at du kan gøre arbejdet uden at blive hæmmet af et energetisk glasloft, du ikke selv har formået at bryde igennem. Jeg kan ikke gå vejen for dig, men jeg kan klargøre vejen for dig energetisk, så du har lettere ved at nå dine drømme. Dette gør jeg når tiden er bedst for lige netop din energi-clearing, og derfor vil lydfilen blive sendt i løbet af 5 hverdage fra køb. Du behøver kun at lytte til den en gang for at det virker og har effekt, men du kan sagtens lytte til den igen og igen og få endnu mere gavn af energi-clearingen.

Clairvoyance coaching

Clairvoyant coaching adskiller sig fra clairvoyance og coaching alene stående, som du måske kender det.

Clairvoyant coaching er dér, hvor jeg er coach og guides clairvoyant til, hvad svaret er på dine spørgsmål. I min session med clairvoyance coaching stiller jeg ind på dig, og hvor jeg mærker ind og giver dig klarhed ift. dine spørgsmål gennem svar fra dine åndelige vejledere og guider. Disse hjælper mig med at besvare dine spørgsmål, og hjælper dig med at se muligheder og løsninger. Dine åndelige vejledere og guider hjælper mig i denne session, jeg kanaliserer og formidler deres information til dig ift. de spørgsmål du har.

Ligesom med en almindelig coaching, så er det ikke mig, som har svarene til dig – du har dem allerede i dig, jeg hjælper bare med formidlingen gennem dine åndelige vejledere og guider, og så er det en integreret del af mine sessioner.

EFT & TFT

EFT & TFT: Emotional Freedom Techniques/Emotionel Frihedsteknik og TFT er Tankefeltterapi. Begge bruger tapping på meridianbanerne, forskellen er at ved EFT bruges der få punkter alt efter hvilken problemstilling der er, imens der ved TFT bruges en sekvens af flere punkter i en særlig rækkefølge. Begge er en selvhjælps metode som kombinerer elementer af vestens samtaleterapi og østens viden om kroppens energibaner, også kaldet meridianbaner som bruges bl.a. ved akupunktur og zoneterapi. Resultater en forbløffende hurtig og effektiv behandlingsform, som effektivt og smertefrit fjerner fysisk og psykisk ubehag – og der er ingen bivirkninger forbundet ved behandlingen.
Tankefeltterapi (TFT) er udviklet af den amerikanske psykolog Dr. Roger Callahan i 1980, og senere hen i 1993 udviklede hans mest succesrige elev Gary Graig, en version af teknikken og kaldte den Emotional Freedom Techniques (EFT).

Transformation i mine sessioner:

Her er udgangspunktet de ubehag, blokeringer/overbevisninger, udfordringer eller smerter – emotionelle såvel som fysiske som du har, og får disse forløst. Vi arbejder med det som fylder mest her og nu og arbejder os igennem på et følelsesmæssigt og energetisk niveau. Her vil du opleve en direkte ændring i din måde at huske ubehaget på efterfølgende når det er forløst. Gennem min måde at arbejde på, vil du opleve at din energi ændrer sig og at dit generelle velbehag stiger.

Jeg stiller spørgsmål og mærker efter og fortæller dig hvad der kommer igennem til mig i løbet af sessionen, imens vi arbejder med udgangspunkt i din problemstilling. Vi ved godt hvor vi starter, men vi ved ikke hvor vi ender – dermed sagt, at vi kan få forløst nogle ting, som du måske ikke helt have regnet med fra start af eller at der er helt andre ting som er den egentlige årsag til, at du bøvler med det du bøvler med.

TBT

TBT er Transbiologisk Traumeterapi er dyb forløsning – der hvor traumet er opstået. Forløsning af traumer på det dybeste biologiske niveau. Her arbejder jeg med traumer som ligger i cellehukommelsen, og det kan derfor være traumer som er forbundne til før sproget, før fødsel eller karmiske traumer som er arvet. TBT bygger på PeakStates-modellen udviklet af den canadiske psykolog Grant McFetridge. Mange af vores mest grundlæggende traumer er ifølge modellen biologisk forankrede og opstår allerede ved undfangelsen, under fosterstadiet eller i de første livserfaringer før sproget er etableret, hvor disse præverbale traumer sætter sig som energetiske og emotionelle aftryk i kroppen. Disse kan aflæses i vores mønstre, reaktioner og psykosomatiske symptomer og er ofte forbundne med ”sådan har det altid været” og ”sådan er det altid i min familie”. 
Transbiologisk traumeterapi tager afsæt i samme videnskabelige landskab som andre metoder inden for energipsykologi og trækker på indsigter fra epigenetik, som viser hvordan oplevelser og stress kan påvirke genudtryk over tid og sidder i vores celler – og fra kvantefeltteori, som giver nye perspektiver på, hvordan information, energi og bevidsthed hænger sammen i kroppens selvorganisering, hvilket betyder, at metoden ikke er tilfældig, selvom den er alternativ. Metoden baseres på samme naturvidenskabelige undersøgelse af menneskets helingspotentiale, som det ses i andre dele af feltet.

Nøglemetoden:

Jeg arbejder med kroppen, sindet og sjælen – og på alle tre plan mærker jeg ind i, hvor der er forhindringer på et energetisk plan, og forløser dette. Således får du en energi-clearing imens vi arbejder, det giver dig en frihed på et plan du ikke kan tænke eller planlægge dig til. Jeg kombinerer det med mine værktøjer og kanaliserer imens vi arbejder med din udfordring, og på den måde får du ro i kroppen, fred i sindet og frihed i sjælen.

Jeg har en unik måde at kombinere EFT, TFT og TBT med mine clairvoyante evner, healing og energi-clearing, således du vil opleve direkte transformation igennem vores sessioner, fordi jeg kombinerer mine værktøjer med kanalisering, og der igennem ved jeg hvad du har brug for – og hvor. Du får således hele pakken – du skal ikke tage stilling til, hvad du har behov for, fordi mine sessioner indeholder hele pakken.

Gennem min måde at arbejde på, har jeg skabt Nøglemetoden, hvilket er lige netop den, jeg bruger der skal transformeres på flere plan – jeg har erfaring i at det virker og skaber kvantespring i udvikling og en enorm og mærkbar frihed.